SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Mr. Jinx

22.05.2023, 10:29
 
Synes godt om (4)
Synes ikke om (2)

Til kamp i Viborg... vildt resultat (SydSiden Online)

Jeg var i Viborg for at se kampen i aftes og det var ærlig talt en underlig oplevelse, for en ting var at vi spillede en god kamp rent defensivt, indtil der manglede 15 min af kampen, men vores offensiv er godt nok jammerlig.

Først og fremmest var der en fed stemning på stadion, for modsat vore egne fans, så forstår Viborgs fans virkelig at skabe en god stemning og de skal have noget respekt. Helt ærligt, de forstår sku at bakke deres hold op og skabe en god oplevelse på stadion.

Med det sagt, så er det skræmmende hvordan Jesper Sørensen bruger Vallys.

Allerede før kampen under Brøndbys opvarmning, kunne man under et par indledende øvelser høre hvor frustreret Vallys var over at skulle spille på midtbanen i en tilbagetrukket rolle og ikke på kanten.

I forbindelse med at Vallys lige var ude og hilse på noget familie, lige foran hvor jeg sad på langsiden, var der en fan som spurgte ham, "Vallys hvorfor scorer du ikke flere mål for Brøndby?" Hvortil han svarede at han nu havde en anden rolle end tidligere, og at det var træneren der sætter holdet. Hvorefter han lige krammede en søster eller kæresten, og løb ind til resten af holdet.

undskyld mig, men det virkede til at han var/er en smule frustreret over en mere tilbagetrukket rolle og at Graversen havde fuldstændig ret i sin kritik af Jesper Sørensen, da han gav ham tørt på i et TV interview.

Vallys spillede igen en elendig kamp og satte ikke en fod rigtigt i hele kampen, og i slutningen af første halvleg havde ham, mensah og rado et ordentligt skænderi, hvor de virkelig råbte af hinanden. Og det var ikke pænt det de hvæsede af hinanden.

I forhold til Kvistgaarden og Ohi.... jesus christ hvor er de ringe at se på, og det er mig en gåde, hvordan Kvistgaarden kan brænde den ene chance efter den anden, og hvor dårlig han er med bolden i løb.

Han kæmpede røven ud af bukserne, det skal han have og han giver 100% hver gang, men hans afslutninger og slutprodukt er godt nok ikke noget at skrive hjem om.

Ja, han spillede sådan set en godkendt kamp, og var med i meget, men det er jo den samme sang, hvergang om ham. Han kommer frem til nogle helt vildt store chancer og skaber så meget plads og har flere muligheder som burde resultere i meget mere end han får ud af dem, men nøj hvor er han bare uskarp.

Ohi.... hans bedste gerning var at give dommeren et gult kort, da han tabte sine kort i løbet af kampen, ud over det var han godt nok anonym.

Nu fik vi så et point og jesper sit første x med Brøndby, så han nu har tabt 6, vundet 6 og spillet en uafgjort....

Men nøj hvor var det en skuffende oplevelse og at schwartau ikke får mere spilletid er mig en gåde, for det den dreng banker ind af skud under opvarmning og i pausen, burde være nok til en start plads. Han skal helt ærligt til at have flere chancer, for han kan så meget men får ikke lov til at vise, hvor god han kan blive.

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580340 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 364 brugere logget ind(9 registrerede, 355 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^