SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Duden, , 13.09.2004, 14:39

Jeg skal ikke kunne sige, om træningsmængden i BIF er større eller mindre end i andre superligaklubber, men det er et faktum, at fodboldspillere generelt er i dårligere form end andre topidrætsfolk, der dyrker fysiskbetonede sportsgrene. Det kan man se, hvis man eksempelvis sammenligner kondital.

Jeg kan huske, at Magnus Svensson i sin tid fik målt et kondital (vist nok på August Krog Instituttet), der lå langt over den generelle standard blandt de andre spillere i BIF`s trup. Forklaringen var, at han simpelthen var blevet skolet i at løbe- og konditionstræne langt mere i Sverige. Han var med andre ord vant til at yde meget mere fysisk på træningsbanen end normalen i DK.

Nu er der sikkert mange, der vil hævde, at fodboldspillere skal kunne meget mere end bare løbe. Det tekniske, taktiske og fysiske aspekt er også vigtige, men prøv engang at sammenlign danske fodboldspilleres træningsmængder med eksempelvis triatleter eller atletikdyrkere. Triatleten Rasmus Henning træner fuldstændig vildt i forhold til BIF´s spillere, og det er både vægttræning, svømning, cykling, løb og mentaltræning. Han træner 30-35 timer om ugen. Polakken, der vandt 50 km. kapgang ved OL, træner i spidsperioder omkring 300 km. om ugen. Det er ca. et maratonløb om dagen!

Jeg siger ikke, at man kan vinde fodboldkampe på fysik og kondital alene, men danske spillere inkl. BIF´s er sgu ikke overanstrengt sammenlignet med andre topidrætsfolk.

Duden

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580340 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 158 brugere logget ind(5 registrerede, 153 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^