SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 09.08.2021, 12:23

Jeg bebrejder ikke at CV ikke kunne holde på nogle af de spillere der havde kontraktudløb. Det var vel mere eller mindre forventeligt at Hermannsson havde brug for en ny udfordring, at Jung ville tilbage til Tyskland, at Vigen ville videre - ligesom det vel heller ikke er kommet som et chok for de fleste af os, at Lindstrøm ville ryge og at Maxsø var en reel risiko for at smutte… og Schwæbes afgang var bestemt også forventeligt…

Jeg har aldrig forlangt, at de spillere skulle erstattes 1-1 med det samme, men at CV overhovedet ikke mente, at nogen af de spillere skulle erstattes med kvalitet udefra inden sæsonstart så vi havde mulighed for at spille et nyt forsvar sammen, er simpelthen vanvittigt! Han skulle som absolut minimum have haft 2 nye stoppere på plads inden opstarten. Det er vanvittigt at tænke på, at man seriøst har ment det var en fremragende ide, at starte sæsonen med Skipper (der er kommet retur efter lejeophold i 1. Division hvor han i øvrigt var skadet det meste af tiden), Tobias (der aldrig har spillet midterforsvarer før på superliganiveau) og Rosted (som trænerteamet vurderede som en ringere spiller end Hermannsson) som de eneste reelle muligheder i vores 3 backskæde med en afgang af Maxsø der kunne/kan ske når som helst. Det er simpelthen at pisse op og ned af ryggen på trænerteamet og enhver med bare en smule ambition på klubbens vegne.

Læg dertil, at vores spil især var bygget op om en rigtig god boldomgang blandt de bagerste, og her medregner jeg Schwæbe, Jung og Maxsø som rygraden i at spille forbi det første pres, så skriger det endnu mere til himlen, for vi har ikke en boldfast midtbane når Rado og Frendrup bruges samtidig, og når Slimane og Corlu er så dårligt kørende som de er, hvorfor man må panikkøbe Greve (som i øvrigt er et vanvittigt godt køb). Det er et selvmål af dimensioner og jeg har virkelig svært ved at se, at ansvaret bæres af trænerteam, spillertrup eller lignende. Den stoppet udelukkende ved CV’s bord. Kritikken er fuldt berettiget og har faktisk været forbavsende sober ift. den komplette formøbling af det momentum vi havde med mesterskabet.

Og nej, vi har ikke spillet godt i nogen af de 4 kampe vi har spillet indtil videre. Vi har haft ok momenter, men vi er nedspillet i 70-75 minutter mod AGF, i 45 minutter mod Viborg, i 65 minutter mod Vejle og i omkring 70 minutter mod Fcc.

Synes godt om (5) Synes ikke om (4)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 360 brugere logget ind(1 registrerede, 359 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^