SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Samarbejdsklub (SydSiden Online)

skrevet af 1312, Hellerup, , 18.02.2022, 20:01
(redigeret af 1312, 18.02.2022, 20:13)

Altså helt grundlæggende så kan den ene model frem for den anden vise sig at virke vil jeg mene. Jeg tror bare ikke på udlejning når du rammer FCM’s nuværende niveau, mens for 4-6 år siden var det genial ift det niveau.

Og det virker ikke fordi du skal binde for meget kapital i spilleren når dit niveau øges og pyramiden med antallet af talenter i dit niveau formindske hurtigt.

Der er kun 50 spillere i verden der er kandidat til Real, mens der er 2000 til BIF. Og bunden kapital stiger eksponentiel med aftagende antal.

Udlejning er derfor udtryk for der er sket en fejl og nu prøver man at redde den. Men jeg er jo bestemt enig i beregninger som investering.

Helt generel første regel for BIFs niveau, som jeg tror på:

- Holdets værdi kommer før spillerens

Fordi holdets værdi i en 2. plads med relative ældre er bedre end 5. plads med unge. ( I rette afmålte dosis)

FCN mener så noget andet i deres niche.

Vi skal være klar over at der er 11 x 90 min x 32 kampe som en knap ressource at frembringe værdi i.

Så holdets værdi kommer før spillerens og chancen for EC med en 19 årig vs Cappis 21 år er bedst med Cappis når vi ser de penge BIF har til købet af spilleren fra start.

Derfor accepterer vi hans lavere videresalgspris. Fordi 25 mill for Cappis med EC er bedre end 25 mill for X uden EC. Eller måske endda 25 vs 35 mill, har 25 mill i favør fordi holdet kommer længere.

Og mere vigtig, 25 mill er bedre end nul for en 19 årig der aldrig kom ud.

Se Randers, de kreerede et EC hold ved at gå efter 26 årige i snit. Så har de 4-5 salgsobjekter, der kan indbringe mellem 4-25 mill på en god dag. En Carlgren til 4 og en Odey til 25 mill., hvis alt flasker sig.

Randers ville ikke kunne det med 22 årige for de har ikke råd. Gamle mænd er deres niche.

Og uden EC var Odey’s pris 12,5 mill. (Ved godt han ikke har spillet endnu, men pointen)

Man risikerer som klub også via PSEs tilgang/niveau at destruere mere talent end at opbygge, hvis du spørger mig. De mener så at have råd.

De “forbruger” penge og destruerer penge ved at have en 25 mill kroners mand siddende på bænken. Dette er også spillerens eget ansvar, for han kan bare sige nej tak. BIF destruerer også, bare på andet niveau.

Men måske PSE vinder dem ind igen fordi de sælger de få de sælger, til 75-100 mill.

Så grøften består mellem PSEs køb af ultra unge og høj værdi i næste led, over BIF i midten til Randers med ældre mænd.

Men det er en udvikling i hver enkelt klub over tid at bevæge sig op i værdikæden. Som = ned i alder.

Og netop her mener jeg dansk fodbold er bedre stillet via at dele tv penge mere jævnt - og det på ufattelig mange punkter - synergier.

Vi risikerer som land at ødelægge den knappe ressource der hedder talent ved de sidder på bænken i store klubber

Og BIFs spillere er bedre og dyrere ved at spille flere store kampe mod kvalitetsmodstand end ved det modsatte. Man skal altså også have nogle at spille imod.

Og jo flere spillere der fra 12 år og frem træner i prof forhold, jo bedre bliver de 160 spillere der skal bruges af danske i superligaen kontinuerlig. Og jo nemmere er det at finde en ny spiller tæt på samme kvalitet som den man solgte.

Resten af spillere over de 160 stk kommer fra udlandet.

En spiller kreeres jo ikke på de 5 tophold du taler om over 50 kampe inden han sælges. Han kreeres fra han er 12 år til han er 21 år. Og det kræver penge.

Penge der kun kan komme fra tv penge i klubber fra 6-12 pladsen og i 1. division. Tv står for op mod 40-50% af budget visse steder.

Uden de penge ingen profs. (men vi taler jo heller ikke total udvanding af tv penge)

“Modydelsen” fra klubberne fra 6-12 skal være en villighed til også at sælge spillere opad. Så du skaber et transportbånd af de bedste spillere fra lavere rangerende klubber og op.

Omsætningshastigheden så at sige skal op for spillere, for kun en handel skaber værdi. Jo mere veludviklet denne handel er, jo stærkere liga.

Og på trods af konstant flow af penge fra top 10 ligaer, så er Superligaen jo ikke ved at overhale Top 10.

Logisk at Tyskland også har nemmere ved at finde spillere på højt niveau end DK pga befolkningsantal. Derfor skal antal maksimeres og når en sælges, så står der bare en ny klar.

Synes godt om (1) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580370 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 221 brugere logget ind(0 registrerede, 221 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^