SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Nedslagspunkter fra regnskabet. (SydSiden Online)

skrevet af K-man, , 03.03.2022, 13:50

Overordnet set et fantastisk regnskab. Den generelle fortælling kan man læse om i regnskabet og høre fra CV og Palmå. Jeg har prøvet at dykke lidt længere ned i tallene og her er mine nedslagspunkter:

Man har valgt at lave en straksafskrivning på 3,8m vedr. kontraktrettigheder. Regnskabet kunne dermed have været 3.8m bedre. Mit bud er at det kan være spillere som JMG og Børkeeit man allerede nedskriver i 2021. Dermed vil disse omkostninger ikke belaste regnskabet fremadrettet/i 2022.

Personaleomkostningerne på 125m er højere end da det var højest i 2019 på 117m. Fratrækkes bonusaftaler som følge af mesterskabet/gruppespil ligger det næsten på niveau. Spareøvelserne er dermed overstået og der skal investeres herfra. CV udtalte for nyligt at vi var tilbage på 2019 niveau i sportsligt budget. Man/jeg kan dermed konkludere at man godt kunne spare sig til succes.

Den underliggende forretning fra sponsorer og tilskuere er vokset og betyder at vi kan hæve vores lønbudget uden samtidigt at have for stort underskud på den grundliggende drift.

Vi skal over tid sælge spillere for 15-20m mere end vi køber for at forretningen balancerer og under en forudsætning af at vi bliver nr. 3 i superligaen.

Den skjulte værdi i truppen er vokset. Truppen har 31/12 en bogført værdi på 63m, mens værdien i følge transfermarkt siger 188m. Transfermarkt er ikke den endelige sandhed, men det giver en god rettesnor. Det giver en skjult værdi i truppen på 125m. Som udviklende og sælgende klub er dette et vigtigt nøgletal.

Der er i 2021 investeret 51m i spillere, hvoraf de 8m vedrører klausuler for tidligere købte spillere. Dvs. 43m i nye spillere. Hvis man ser på hvad vi her i 2022 faktisk har fået af kvalitet tilført i form af hvad de har bidraget med synes jeg faktisk at det eneste hår i suppen kan findes i regnskabet. Af de spillere, der er kommet til i 2021 er det vel kun Heggheim der på nuværende tidspunkt kan betegnes som en succes. Rado er også forlænget, hvilket nok har kostet lidt sig on fee og Divkovic begynder at vise lidt, men ellers har vi ikke fået tilført nok fast spilletid for hele 43m.

Hvis vi skal til at forvente årlige spillerindkøb på 50m betyder det også at vi over tid skal sælge spillere for 70m for at forretningen er i balance. Det er en stor stigning

Synes godt om (3) Synes ikke om (3)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 351 brugere logget ind(0 registrerede, 351 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^