SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Vi ligger nr 10 (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 02.02.2023, 10:41
(redigeret af Lunkne, 02.02.2023, 11:04)

Hold da op. Jeg havde ikke forventet et så fyldestgørende svar, men det tager jeg hatten af for. Skal forsøge at uddybe :)

Du hiver statistik ind i det, og jeg har aldrig benægtet, at vi har leveret pinligt ringe præstationer(Aarhus Fremad nederlaget som noget af det værste, jeg har været vidne til som Brøndby fan). Men jeg vil mene, at vi har underpræsteret igennem længere tid. Dette skyldes i dén grad også vores tidligere træner(sorry Niller, ved godt nogle vil råbe "blasfemi!!" efter mig)

» 1. På papiret ligger vi nr 10, og stillingen lyver ikke efter 17 runder.

Enig.

» 2. Har vi en bedre trup nu, end den der tabte 0-2 til Viborg?
» Det må truppen og holdet jo bevise på banen i de næste 5 kampe.
» Men det er en trup med undtagelse af de 3 nye, som kun formåede at være det
» 9. bedste hold i Danmark i hele 2022.

På papiret; ja det vil jeg mene. Viborg er bare et klart bedre trænet hold, og hele deres setup har givet deres trænerteam og spillere maksimal ro. Klubben oser af professionalisme, og når man på samme tid ikke har det pres udefra, som vi har i Brøndby, er det immervæk lettere at præstere godt. Det skal ikke tage noget fra Viborg; de er et bedre hold end os lige pt., og gør det pisse godt, men du får mig ikke til at sige, at de har en stærkere trup på papiret.

» Så at kalde det en rigtig stærk trup er noget overdrevet.
»
» Men lad os lige tage den fra en ende af.
»
» Mads Hermansen, er han blandt de bedste målmænd i superligaen?
» Han lukkede 49 mål ind i 32 kampe i 2022 i Superligaen. og ud af de målmænd
» som stod i 32 kampe i året 2022 ligger han på en flot delt 8. plads.
» Han er ung og har fremtiden foran sig, så han skal nok blive bedre, men pt.
» har han meget at bevise og skal være bedre til at holde målet rent.

Statistik er ikke alt. Selv med Ederson eller Oblak, ville målene hagle ind, når der er usikkerhed og forvirring blandt resten af defensiven. Kaster du en relativt forvirret Rado ned i gryden, en Maxsø som vel spiller noget af det værste i hans tid i Brøndby samt en uafklaret konstellation på midtbanen, ja så får du en defensiv ligeså hullet som en si. Objektivt set, er der vel ikke så mange, som tvivler på at Hermansen er blandt de top-3 bedste målmænd i ligaen. Jeg mener ikke, at han har så forfærdelig meget mere at bevise. Tværtimod er jeg vanvittigt spændt på, hvor meget han fortsætter med at løfte sit niveau; for så har vi en fremtidig landsholdsmålmand her.

» Vores forsvar er det blandt de bedste?
» Igen, der blev lukket 49 mål ind i 2022, og det er selvfølgelig svært at
» sige noget om vores forsvar nu, da Maxsø og Rosted er væk... men indtil vi
» har set at de nye slår til sammen med Tshiembe, alves, Heggheim, wass,
» riveros osv, så har vi et jammerligt forsvar, som i den grad skal til at
» lukke bedre af og hjælpe Hermansen.

De navne du lister op, bør godt kunne være på et holdkort tilhørende et hold, der minimum ligger i top-6. Det er rigtig stærke navne, hver især, men der har været enorm stor usikkerhed iblandt dem igennem længere tid.

Maxsø: var inde omkring landsholdet i en periode. Er faldet i niveau, men han er da stadig en stor forsvarsprofil
Rosted: Da Maxsø var væk på et tidspunkt, steppede Rosted op som en stor chef, bl.a. ved at lukke ned for Kamelen i Parken. Han har haft nogle dyre udsving, og han er ikke i toppen af ligaen, men han er heller ikke håbløs.
Tschiembe: er virkelig steppet up. Skal arbejde på sine koncentrationsudsving, men ellers har vi her en sindssyg dygtig forsvarsspiller, der er hurtig, fysisk stærk, god teknik og god på hovedet.
Alves: har været en stor skuffelse. Ikke så meget andet at sige dér.
Wass: klassespiller
Riveros: en dygtig back, som er hurtig, teknisk stærk og har en stor motor. Han er jo ikke lige pludselig blevet en ringe back. Enten er han demotiveret og vil videre, eller også er han faldet sammen med resten af defensiven.
Heggheim: lidt det samme, som jeg har skrevet om Riveros. Jeg har en stor tro på Heggheim.

» Men ja, på papiret ser det da fint ud, men så ser viborgs forsvar elendigt
» ud, selvom de var superligaens 3. bedste hold rent defensivt i hele 2022.

Igen: Viborg er et sindssygt godt trænet hold. Det er jo lidt hønen eller ægget. Er deres spillere blevet bedre, fordi holdet præsterer godt sammen som en enhed, eller har Viborg skudt papegøjen, og fundet en masse uslebne diamanter, som er blevet til store profiler efterfølgende, og derved har hjulpet holdet med at blive bedre?

» Midtbanen er den blandt de bedste i ligaen?
» På papiret ser det som forsvaret fint ud rent navnemæssigt, dog har vi ikke
» de store profiler på midtbanen ud over Vallys.

Vallys, Greve, Wass(hvis man ikke ser ham som back), Schwartau er efterhånden en profil, Anis(uagtet, at hans bundniveau er faldet) m.m. På papiret, mener jeg, at vi har et godt hold. Det holder jeg fast i! 😊

» Og kigger man på farten på vores midtbanen, så ligger vi samlet set på en
» flot 8 plads. i forhold til at havde de hurtigste midtbane spillere.

Her hænger vi med røven i vandskorpen, helt enig.

» Er det så en målfarlig midtbane vi har... næh.... det er det overraskende
» heller ikke, for igen ligger vi i bunden, hvad angår scorede mål og assists
» fra vores midtbanespillere.
»
» Det er dog blevet bedre siden Vallys er kommet til, da han med sine to mål
» har hævet niveauet markant.

Jeg forventer også, at vi bliver markant bedre til dette her. Med Håkon, Vallys og måske en genfødt Hedlund, håber jeg på, at der kommer flere mål fra midtbanen. Og hvem ved, måske Kvistgaarden og Divkovic vågner op til dåd 😉

» Nu kommer vi så til der, hvor vi henter vores point, nemlig vores giftige
» angreb bestående af Det norske monster Ohi Omoijuanfo, som vitterligt er
» den eneste angriber vi har i truppen.
»
» 9 kampe, 5 mål må i den grad siges at være godkendt. Nej han er ikke en
» Haaland, dog har formået at score flere mål på det norske landshold i sin
» sidste landskamp, end Haaland ;)
»
» Resten af vores angreb er har i deres tilsammen 52 optrædener, eller 2717
» min, svarende til rundt regnet 30 kampe scoret imponerende 6 mål... så at
» kalde dem en del af vores angreb, er nok at strække den lidt.

Vi mangler et alternativ til Ohi, og her kan jeg godt være bekymret for, hvor sårbare vi er.

» Så tli dig Lunkne.... nu du siger følgende:
» Føler lidt, at vores hold på papiret ikke får nok credit. Det er altså
» en
» » rigtig stærk trup, vi kan mønstrer efterhånden. Måske folk lader sig
» » forplænde af vores pinlige 10'ende plads. Det er satme et godt hold, det
» » der ! Det var egentlig også en stærk trup før de nye kom til.

»
» kan du så ikke lige forklare mig, hvad du sådan rigtigt mener, når du siger
» at folk lader sig forblænde af vores pinlige 10 plads og at vi har en
» rigtig stærk trup!!
»
» For 2022 viste da med al tydelighed, at vi har en jammerlig trup, som måske
» på papiret ser godt ud, men realiteten er jo desværre bare den, at vi
» ligger
» f u c k i n g nr 10.

Fornemmer ikke, at vi er alt for langt fra hinanden trods alt ;)

Synes godt om (3) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 91 brugere logget ind(4 registrerede, 87 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^