SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

I forhold til CV (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 11.07.2023, 13:00

Jeg har i hvert fald fuldstændig mistet troen på CV, og det er ikke blot på baggrund af enkelte transfervinduer, det er simpelthen det samlede billede.

Troels Bech definerede en klar strategi for en spillestil, hentede en træner skræddersyet til implementeringen, og forsynede ham med spillere der passede ind som Jung, Mukhtar, Röcker mv.

Da vi fik CV blev vi lovet, at vi skulle satse på egne talenter, støttet af markante profiler, men når man ser hvad vi egentlig har hentet under CV, så er der godt nok langt mellem de store profiler.

Han har hentet hvad man bedst kan kalde tvivlsomme spillere som Mraz, Pavlovic, Divkovic, Bjørk, Fallenius, Rosted, Wikstrøm, Mikkelsen, Ægidius, Cappis, Bell, fine liga spillere som Blas, Greve, Tshiembe, Heggheim, Winther, Alvez, Sebulonsen og kun enkelte markante profiler som Maxsø, Wass, Ohi, Vallys, Evjen, Lauridsen, de sidstnævnte i øvrigt til priser der egentlig ikke gør signingen af dem særlig imponerende, forstået på den måde, at til de priser kunne selv en amatør hente dem.

Da CV kom til var Lindstrøm og Frendrup allerede i truppen, og selvom jeg anerkender, at CV med sin udsultning af truppens profiler ”banede” vejen for dem ind på holdet, så endte salgene af dem, set i lyset af efterfølgende transfers i ligaen, med at være ekstremt undervældende. Efterfølgende har vi så haft yderst begrænset succes med masterclass spillere. Vi har på 2 år ”kun” udklækket Mads H og til dels Kvistgården… Til gengæld har vi fyldt startelveren med middelmådighed og minimalt antal minutter til talenter – glimrende illustreret ved, at klubbens mest lovende spiller, Schwartau, ikke engang fik en hel kamp i et mesterskabsspil hvor vi INTET havde at spille om.

Én ting er transferdelen – men det er jo ikke det eneste problem vi har haft med CV… Efter hans ankomst har vi fuldstændig set bort fra klubbens spillemæssige strategi, nedskrevet i 6.4, hvor vores ambition er vi skal spille fremadrettet fodbold med Danmarks bedste pres. Siden CV kom til har vores spillestil haft ét beskrivende ord: ”pragmatisme”. Vi har ingen rød tråd, ingen defineret sportslig retning bedst illustreret ved ansættelsen af JS der brølede løs om hvordan han altid ville gå efter mål nr. 2, aldrig skifte defensivt ind og generelt spille offensivt bold. Det holdt lige præcis 5 kampe, hvorefter det ”taktiske geni” overgik til en 5-mands backkæde med Rado som 6’er, Vallys som dybtliggende 8’er og et xg der gik fra mellem 2-3 pr kamp, til 0-1 pr. kamp. Derudover brugte han 5 ligegyldige kampe uden at give talenter som Schwartau chancen, eller i øvrigt forberede sig til den kommende sæson, hvilket gør, at vi nu kan gå en sæson i møde hvor vi kan forvente en herlig pragmatisk omgang rod i vores kampe.

Ift. talenterne. Det undrer mig simpelthen, at man i en træningskamp mod Hillerød giver spilletid til en mand sim Divkovic på en WB, mens talenter som Vraa, Nartey, Kvist, Marinus er med på bænken, men ikke får bare få minutter på banen til en velbesøgt træningskamp.

Jeg har intet problem med, at der er realistiske ambitioner. I min verden vil jeg lang hellere have, at klubben finder en klar spillestil man ønsker at implementere, sørger for, at der i den opstilling/spillestil er mulighed for, at de største talenter kan få minutter på deres foretrukne position i hver kamp, så kan jeg sagtens leve med en mellemsæson uden tilgange.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at sker der ikke markante ændringer i vores spillestil ender vi med en lunken omgang røvsyg fodbold og placering.

Under CV er vi blevet henholdsvis nr. 4 og nr. 1 (dog med en træner og trup sammensat af hans forgængere). Siden CV har haft ”fuld kontrol” over trupsammensætningen er vi blevet henholdsvis nr. 4 og nr. 5 – sidste kørt i mål af CV’s ”egen” træner – Den måske dårligste ansættelse til dato. Med CV har vi desuden slået negativ klubrekord med flest nederlag i træk, og flest mål imod på en sæson, samt et 2022 der bød på markant flere nederlag en sejre… Og det med en sportsdirektør der gerne ville spille som Atletico Madrid – Jesus, hvordan er den mand stadig ansat?

Synes godt om (8) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 100 brugere logget ind(2 registrerede, 98 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^