SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Udmelding fra Alpha om fremtidens Sydsiden (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 27.07.2023, 12:51

Først og fremmest; tak for sobert svar. Da jeg læste mit eget indlæg igennem, kunne det måske fremstå en anelse spydigt. Var ikke meningen

» Fint med protester mod GFH og fint med deres deltagelse i orange-bevægelsen
» - det må stå enhver frit for. Jeg er heller ikke fortaler for GFH,
» tværtimod. Men det er en helt anden snak.

Jeg kan godt lide, at man tager et opgør imod den vej, som professionel fodbold er ved at bevæge sig hen imod(nok allerede for sent). Men at nogen viser, hvad deres standpunkt er. Og naturligvis kunne protesten ikke fortsætte for altid. Det er blevet meldt ud, at protesten har tjent sit formål.

Læs evt. nedenstående citat fra Alpha i forbindelse med aftaleudkastet:

Som situationen har udviklet sig, mener vi derfor ikke, at en mobiliseret modstand mod aftalen fra vores side – som kunne betyde, at der samlet blev stemt nej – er den mest konstruktive vej frem. En mobiliseret modstand fra vores side for et nej til aftaleudkastet, vil blot tilføje mere brænde til det bål, som allerede er i gang med at opsluge alt det, vi kæmper for.

Vi har derfor stået med beslutningen, om vi ville eskalere protesten med en ukendt mulighed for reelt at ændre noget, men dermed samtidig risikere at lade protesten i sig selv vokse til en større udfordring for klubbens identitet end det, vi forsøger at bekæmpe.


Jeg har ikke selv været en del af Orange-bevægelsen, da min kærlighed til Brøndby som klub, overstiger mit had til flerklubsejerskaber, GFH, og det voldsomme overforbrug der eksisterer i professionel klubfodbold. Jeg kan sagtens forstå, at nogle mennesker har behov for at markerer sin utilfredshed på en tydeligere måde - særligt, hvis de selvsamme mennesker bruger mange flere timer end mig, på bl.a. at lave tifoer, tage med på samtlige udebaneture osv.

» Egoisme, fordi de med tiden (og det her er set ude fra, hvordan jeg
» opfatter det, der er sikkert andre der opfatter deres ageren på anden måde
» - og sådan er det jo så heldigt vi er et sted hvor man har lov til at have
» sine egne holdninger) føler sig hævet over fællesskabet, den enkelte fan i
» øvrigt, tager patent (beslutter hvilke kriterier) på hvem der må være på
» sydsiden nedre (og nu øvre)

Det er nemlig helt subjektivt. Jeg mener på ingen måde Alpha hæver sig over fællesskabet. For mig, virker det som om, folk har fået en form for ejerskabsfølelse over Alpha. Man mener, at Alpha ikke selv har lov til at bestemme, hvordan de støtter Brøndby(eller ikke støtter Brøndby, hvis det er dét man vælger). Og man skal ikke være i tvivl; det gør ondt på Alpha, at de ikke har kunne støtte førsteholdet. Så det er jo ikke en beslutning de har truffet, fordi de ville sætte sig selv i scene.

» Det er fair :)
»
» Hvis begge parter kunne indgå en form for kompromis, så kunne det være en
» samlet tribune/fanscene, istedet for den splittede der er nu. Alt andet
» lige vil en samlet fanscene kunne yde større større til de 11 på banen, end
» ellers.
» Resten af tribunen har levet med romerlys, trods uenighed om det og sådan
» er der så mange ting gennem tiden, hvor resten i overvejende grad har lad
» dem udfolde sig på godt og ondt. Omvendt går de aldrig på kompromis, men
» agere alene ud fra enten er det deres vej eller slet ingen vej - bedst
» eksemplificeret ved de ny flytter fra nedre. Og for år tilbage da de valgte
» at lave deres egen fanmarch. Det står dem jo frit for, men det er hverken
» inkluderende, at deltage i fællesskabet eller lign. tværtimod melder de sig
» jo ud af det.

Når du skriver "begge parter", hvem henviser du så til ? Klubben og Alpha, eller Alpha og resten af fanscenen?

Resten af tribunen har "levet med" romerlys, på samme tid med, at det meget lystigt bliver delt på de sociale medier. Så det er lidt hyklerisk. Men jeg er ikke fortaler for romerlys, pga. bøderne. Så kan jeg godt undvære dem.

Jeg har flere gange nævnt, at Alpha har ændret sig, og det holder jeg fast i. Det at de valgte at holde en pause fra tribunen, skal da netop ses som et udtryk for, at de har "læst rummet". Folk var trætte af dem, og derfor tog de en pause. Det er vel i dén grad at gå på kompromis. De er stillet op til flere spørgerunder.

Hvordan ser du, at de flytter fra nedre til øvre, som et kompromisløst indgreb? Jeg ser det fuldstændig modsat. Hvis man ikke køber en skid af det de skriver, forstår jeg godt at man er skeptisk, men de har jo skrevet, at de håber Sydsiden Nedre finder sine egne ben at stå på, samt at folk må tage tribunen den vej de finder bedst.

Synes godt om (1) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580339 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 92 brugere logget ind(6 registrerede, 86 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^