SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Sydsidens genopstandelse (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 03.08.2023, 10:38

Har der været udfordringer og problemer på sydsiden i de sidste par sæsoner?

Absolut og det skyldes ikke kun GFH´s indtræden, for der var allerede uro inden de kom til.

Forskellige grupperinger, primært ALPHA har været med til at skabe en vanvittig fed kulisse i mange år, dog har det ikke været uden problemer, for det er absolut ikke alle der har været tilfredse med ALPHA´s dominans på sydsiden.

Ydermere har klubben fået et hav af bøder, primært grundet pyro og sekundært grundet slåskampe, ødelagte sæder på udebane afsnit, rottekast og anden uro.

Nu har ALPHA taget en beslutning om at fjerne sig selv fra Sydsiden, hvilket giver nogle udfordringer, men også muligheden for at nye kræfter træder til og sætter retningen for den NYE SYDSIDEN stemning.

Dette vil tage tid, for det er på ingen måde en let opgave de potentielle nye grupperinger og folk tager på sig.

Og nej, det er ikke bare at knipse med fingrene og vupti så er stemningen tilbage, hvor den var før, og det er ej heller sikkert at vi når de samme højder igen.

Dog skal der nogle gange lidt nytænkning og fornyelse til, for at tingene bliver bedre, for selvom stemningen på Sydsiden har været fantastisk og elektrisk i de sidste mange år, før det gik ned ad bakke, så har jeg en tro på at der er så mange inkarnerede og passionerede Brøndby fans og yngre kræfter blandt klubbens fans, som nok skal træde til og løfte denne store opgave.

Det kan godt tænkes at stemningen i denne sæson bliver meget "sløj" i forhold til tidligere, hvilket man tydeligt så i hjemmekampen mod OB, dog tager det tid før de nye kræfter får styr på det.

Så tålmodighed er nok det vi skal væbne os med, dog skal stemningen nok komme tilbage... om den bliver lige så elektrisk og diverse tifoer kommer tilbage i denne sæson, er nok tvivlsomt, men den skal nok komme tilbage.

Vi har stadig Danmarks bedste og mest passionerede fans, så ro på, inden man begraver sydsiden og stemningen.

Synes godt om (3) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 142 brugere logget ind(4 registrerede, 138 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^