SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

SEJR OG NR. #1 (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 11.10.2023, 13:55

En rigtig dejlig topholdssejr. Viborg er bedre, end hvad tabellen viser. Vi var lidt på hælene i første halvveg, men de brugte godt nok også meget energi, og det måtte slippe lidt op før eller senere.

Det jeg er mest begejstret over pt. er, at vi har fået flere strenge at spille på. Vi er ikke længere 100% afhængig af, hvad Vallys finder på offensivt. Vi har flere dygtige forsvarsspillere end før. Wass er kommet til sin ret inde på midten. Det betyder, at vores modstandere ikke bare kan lukke os ned, ved at tage Vallys ud af kampen. Det er pisse lækkert, at Vallys fx kan ligge på lur og dosere kræfterne i løbet af kampene. Og så nyder jeg simpelthen så meget, at se Daniel Wass i en form for Modric rolle på midtbanen.
2. halvveg var langt bedre, og med lidt mere kølighed, kunne vi ha’ lukket den kamp langt tidligere.

Når vi så har en kamp, hvor flere af de store profiler har lidt af en off-day (Klaiber, Divkovic, Jacob Rasmussen til dels), giver det meget ro, at andre kan træde til og trække noget af læsset. Alt i alt, en fantastisk sejr, som for det meste er det tophold(og mesterhold!) leverer.
Jeg må tilgengæld snart erkende, at Mr. Jinx formentlig har ret ang. min kære Kevin Tshiembe. Jeg kan stadig godt li’ hans type, men mentalt, ved jeg ikke om han er dygtig nok. Jeg frygter, at hans fejl mod fck har sat sig hos ham, for hold da op, hvor har han været usikker på det seneste. Hans bundniveau er sgu nok for lavt :(

I forhold til, at rigtig mange stiller sig i kø for at sige undskyld til Divkovic, vil jeg meget gerne trække lidt i den modsatte retning. Det var helt på sin plads at være kritisk og ”give op” på ham. CV har selv været ud og sige, at på et tidspunkt skulle regnskabet gøres op. Sådan er det jo fodboldverdenen, hvis en spiller i tilpas lang periode ikke tilnærmelsesvis slår til. Jeg vil mere rette min opmærksomhed mod vores fodbolddirektør og co., som har scoutet ham til en 5-3-2 i en angrebsposition. Han shiner lige nu, og er det fantastisk at se; jeg under ham det hele! Men derfor var det helt legitimt, at man havde mistet tålmodigheden med ham, baseret på manglende output igennem en LANG periode.

Alves har virkelig taget røven på mig. Jeg var slet ikke ligeså kritisk overfor ham som bl.a. ROTM, men jeg så ham som mere som en ordinær forsvarsspiller, som vi havde på en alt for dyr kontrakt. Men han har virkelig taget skeen i den anden hånd, og virker som en helt anden spiller i øjeblikket. Fyldt med selvtillid og motivation.

Synes godt om (3) Synes ikke om (3)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580339 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 382 brugere logget ind(5 registrerede, 377 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^