SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvem skal ind i vinter vinduet? (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 22.12.2023, 10:51
(redigeret af Lunkne, 22.12.2023, 11:36)

» Det er stærkt deprimerende at være vidne til et pse med 400 millioner mere
» på bogen, og vi stadig slæber rundt på spillere som Sebulonsen, Heggheim,
» Mensah, Yeboah, der åbenbart er så ringe, han ikke engang kan komme i
» truppen, det store håb Kowalczyk fra polsk 2. division med hele 46
» minutters 1. holdsfodbold i Brøndby, samt Suzuki fra japansk ditto, som
» virker til at kunne miste bolden ved en tackling fra et barn.

Jeg kan godt lide, at du tør sætte dig selv på spil og sige din mening, men jeg tør simpelthen ikke afskrive Sebulonsen eller Heggheim endnu. Jeg har selv før argumenteret for, at det var helt legitimt at have afskrevet Divkovic. Det var intet personligt, men på et tidspunkt, må man også indse, at det bare ikke fungerer, og for både spiller og klubs skyld finde en anden løsning. At manden så i dén grad har taget skeen i den anden hånd, er jo bare fantastisk - det hænger naturligvis også sammen med, at manden var fuldstændig fejlcastet, da han blev hentet. Men du har selv været MEGET hård ved både Divkovic og Alves, så måske er det lidt tidligt at åbne op for posen med negative superlativer om Suzuki. Det bestemmer du selvfølgelig selv, men jeg vil sætte pris på, at du denne her gang holder lidt igen med diverse øgenavne :)

Ang. Sebulonsen, har jeg hele tiden haft den følelse, at hvis han bare får kontinuerligt med spilletid, skal han nok blive værdifuld for os. Han er fysisk stærk, hurtig og meget direkte. Hans selvtillid led et kæmpe knæk efter plamagen imod Aarhus Fremad, hvor han var decideret pinlig (men det var han ikke alene om). Det har desværre medført, at han blev ramt af det frygtede Kevin Mensah-symptom, hvor man efter et hidsigt løb fremad, stopper op og træder på bolden, hvorefter den sendes retur til en kollega i forsvaret.

Jeg kan dels godt acceptere din dom af Heggheim. Jeg har ikke lyst til at give op på ham, da han er en spændende type i forsvaret, som tør føre bolden frem. Men defensivt, laver han simpelthen for mange fejl, og han virker stadig ramt på selvtilliden. Kowalczyk kan jeg simpelthen ikke fælde dom over endnu. De gange jeg har set ham, har han mindet mig lidt om CV’s vel nok bedste transfer nogensinde, Lobotka. Men det er en helt gratis holdning. Jeg undrer mig dog over, at man har smidt så mange penge efter ham, til en position, hvor vi i forvejen er godt besat, samt har Nartey på spring. Her er CVs forsvar, at Brøndby aldrig må gå glip af en mulig god handel. Men det er jo ikke et gangbart forsvar til alle handler. Man skal jo overveje en masse andre nuancer, før man trykker på knappen. Desuden, er vi ikke pludselig blevet en sund økonomisk klub, bare fordi vores kassekredit er blevet hævet markant.


» Brøndbylyd er ca. lige så kritisk over for klubben, som en hvilken som
» helst nordkoreansk avis er over for deres regime, og derfor undrer det mig
» ikke, at de ikke ramte hovedet på sømmet i deres gennemgang af spillerne i
» sæsonnedtakten. Én ting er nemlig sikkert - vi skal have renset ud i
» truppen og forstå, at en 22-årig middelmådig nordmand bare holder vores
» unge tilbage i køen og dermed hindrer klubben fra at tjene penge.
» I sidste ende peger det hele på Carsten Vagn, men selv han virker til at
» have forstået en lille smule, at der skal kvalitet ind.

Tænker du på Nannas interview med CV eller den udsendelse med karaktergivning? Hvis det er sidstnævnte, forstår jeg det ikke helt. Der var jo bl.a. en kategori med ”årets skuffelse”. Desuden er Froulund aldrig bleg for at kritisere. Men man kan jo ikke diktere folks holdninger. Er det selve formatet i Brøndbylyd du er utilfreds med? Bare så jeg forstår din kritik. Interviewet med CV, fremstod mest af alt som en magtfuldkommen mand, som virker lidt presset og irritabel.

Jeg har aldrig hørt ham så irritabel og nærmest spydig. Kald mig naiv, røvslikker m.m., men jeg synes Nanna har oppet sig i forhold til de kritiske spørgsmål. Hun gør det på en sober måde, uden der går SE&HØR i den. Så igen, ved jeg ikke helt, hvad du mangler ? Skal hun gå hårdere til CV? Det afhænger jo også lidt af, hvad agendaen er. Hvis det var dig, som sad med mikrofonen, ville du formentlig riste ham fuldstændig, men det er næppe hendes formål med interviewet ;)

» Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om medalje, skal vi have en
» boldspillende 6'er ind, der er bedre end Mathias Greve. Nej, Rado er ikke
» boldspillende, men man ved lige præcis, hvad man får. Greve er langt mere
» allround og ikke rigtig ekspert på noget felt. Hvis vi afskiber Greve, skal
» vi hente en mere offensiv 6'er ind, for vores helt store problem er, at
» bænken p.t er gedigen leverpostej. Vores start-11'er er egentlig okay, men
» det nytter ikke noget, at vi ikke kan opretholde et vist niveau, fordi dem,
» der kommer ind er for dårlige.
» Derfor skal vi også have kig på en ny angriber, der giver noget konkurrence
» til Ohi. Suzuki er uhyggeligt usynlig på en bane, og han virker simpelthen
» overmatchet.
» Vi skal også have en ny stopper ind. Heggheim skal væk, Tshiembe er stadig
» ikke god nok efter sin tilbagekomst, selvom jeg stadig tror på ham, og det
» nytter ikke noget at spille med nogen, vi løber en risiko ved at have med.
»
» Det er selvfølgelig utopi at tro, vi får så mange spillere i en
» vinterpause, men en defensiv midt skal vi bruge samt et farvel til
» Greve.

Jeg er enig i næsten alt, undtagen det med Suzuki og Tshiembe. Suzuki mener jeg skal have mere tid. Der er stadig for meget ”Hedlund” over hans kølighed foran mål. Men ligesom at Kvistgaarden har forbedret sig på dét punkt, tror jeg også på at Suzuki kan det samme. Mht. Tshiembe, har jeg accepteret at manden aldrig bliver dygtig nok til et Brøndby i toppen af Superligaen, eller hvis vi i en fjern fremtid skulle kvalificere os til et europæisk gruppespil. Hans fejl er simpelthen for dyre efterhånden, og han skaber usikkerhed. Nu når vi ENDELIG har fået nogle offensive og angrebslystne wingbacks, kan jeg bedre acceptere at én af vores ydre-stoppere i forsvaret, har et lidt mere defensiv mindset.

Jeg er også ved at kaste op over fcc og deres lykkerus

Synes godt om (2) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580339 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 66 brugere logget ind(0 registrerede, 66 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^