SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Fornyelse af truppen (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 28.05.2024, 10:31

Gal et par nedturs dage det har været.... og det kommer til at gøre ondt meget meget længe efter sådan en eklatant nedtur i søndags.

Med det sagt, så nytter det ikke så meget at se bagud og tænke på hva nu hvis.

Sæsonen har som helhed været godkendt, for isoleret set er det vel over forventning af vi slutter som nr 2. Især når man tænker på, hvilken trup vi startede sæsonen op med, samt det faktum at 2 andre klubber har et markant større budget end Brøndby.

Men at kalde sæsonen for godkendt, når man kan vinde mesterskabet hjemme i sidste runde, det vil jeg på ingen måde kalde den.

Nu lærte vi så på den extremt hårde måde, at vores hold bare ikke er godt nok og ikke har hvad der skal til, når tingene skal afgøres i de betydende kampe.

Nederlag hjemme til AGF og FCK, samt et nederlag i Herning til FCM... alle nederlag, hvor holdet virkede usikker og de personlige fejl væltede ud af skabet.

Vil man være mester, så skal man simpelthen være bedre i disse kampe og som minimum udvise en vindermentalitet og kæmpe 100% for det.

Jeg så desværre et rystende usikkert Brøndby hold i størstedelen af disse betydende kampe, hvilket for mig, vidner om at vi mangler nogle ledertyper på holdet som i disse kampe kan skyde brystet frem og træde i karakter.

Vi mangler simpelthen nogle af disse typer, for vi har alt for mange spillere der er gode teknisk, men som vitterligt ikke er gode i modgang og under det største pres.

Nu ved jeg godt at Rasmus Lauritsen scorede mod AGF, og også at han lavede et selvmål som desværre sker... men jeg er simpelthen aldrig rolig når han er på banen.

Daniel Wass er en fantastisk dejlig person og passioneret omkring Brøndby, men hold op han minder mere og mere og William kaffekrus Kvist i sin omgang med bolden, hvilket i den grad kommer til udtryk når vi er foran i kampe.

Jeg stoppede med at tælle bagudrettede afleveringer fra ham i kampe vi var foran for længe siden, men hvis planen er at jagte en sejr, så er han godt nok ikke den rette mand til den midtbane.

Både i kampen mod FCN i Farum og ude mod FCM, var han primus motor i vores pointtab, da han ved flere lejligheder spillede bolden bagud, istedet for at spille den frem i banen.

Jeg forstår simpelthen ikke at vi skal spille bolden så meget rundt i egen forsvarszone så meget når vi i flere kampe er foran!!!

Alle ved sku da at jo mere bolden befinder sig i dette område, så er chancen eller risikoen for at modstanderne bliver farlige, bare større.

Nu endte det så med et gratis FCM hjørnespark og et mål direkte derfra, bare fordi vi død og pine skulle spille bolden rundt og ud bagfra, selvom der var 4 fcm spillere tæt på vores felt.

Jeg elsker wass... men vi trænger sku til en opgradering på den centrale midtbane og gerne en der kan spille den frem i banen.

Hvad angår offensiven og angrebet, så har vi nærmest intet at byde på ud over Ohi som boksspiller med fysik, og alle har vel set at han er ovre sine bedste dage i Brøndby.

Så der er plads til forbedringer og fornyelse flere steder, hvilket jeg håber CV adresserer til sommer.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580340 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 187 brugere logget ind(2 registrerede, 185 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^