SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

afstemning om niller (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 07.11.2022, 09:53

Inden man smider NF på porten, så må man simpelthen også give ham al mulig kredit og ros for at have skabt et mesterhold ud af nærmest ingenting og under de vildeste forudsætninger.

Manden fik hevet et vildt mesterskab hjem, trods den ene profil efter den anden blev solgt og fik hevet spillere som Uhre, Lindstrøm, Frendrup og flere op i niveau.

Lige så godt det var, lige så elendigt er det han sidenhen har præsteret som træner.
For det er sku svært at se, hvad det er han vil med holdet og hvilken stil det er han er garant for.

Godt nok taber vi ikke mange kampe, men det er også alt for sjældent vi dominerer en kamp fra start til slut og vinder under ham.

Men alt er selvfølgelig ikke hans skyld, for den trup han har haft at arbejde med, har simpelthen også været historisk ringe.

Indtil vi hentede Ohi, Vallys og Wass, var det en umulig opgave for ham at vinde kampe da vi i 6 mdr kunne mønstre det mest jammerlige angreb i Brøndbys historie.

Spillere som hedlund, kvistgaarden, divkovic, bjørk, salech og singh udgjorde historiens mest tandløse angreb, hvor målene ikke bare lod vente på sig, nej de kom sku aldrig.

Forsvaret har i 2022 lukket 47 mål ind, hvilket vidner om en ikke eksisterende defensiv og et kæmpe problem, for man kan ikke vinde mange kampe, når angrebet ikke scorer og målene bare hagler ind.

9 kampe i træk tabte vi, Brøndby rekord og var det 5 eller 6 kampe uden at score, er også lidt af en præstation, når man ser på vores budget.

Nej, NF bærer ikke skylden alene, for CV gav bestemt ej heller manden de bedste arbejdsbetingelser med hans jammerlige indkøb.

NU står vi i en situation, hvor 1 nederlag i de næste 6 superliga kampe kan få enorm betydning for om vi kommer i top 6 eller skal en tur i nedrykningsspillet.

Ligaen har aldrig været tætteren end den er nu, så alle point tæller.

De næste og 6 mest afgørende kampe meget længe byder på kampe mod.

Viborg, silkeborg, fcm, fcn alle pt i top 6.
samt horsens og lyngby udenfor toppen.

6 point mod lyngby og horsens bør skrives i bogen, da de er hjemmekampe.

så skal vi i top 6, skal vi som minimum vinde 2 af de øvrige kampe.

Ude mod FCN og FCM.... ja, vinder vi begge kampe, det er meget tvivlsomt, men 2 nederlag, så tvivler jeg i den grad på at vi ender i top 6.

Vi har viborg og silkeborg hjemme, hvilket absolut ikke er lette kamp, men min 1 sejr er påkrævet. Taber vi bare 1 af disse kampe, så tør jeg godt sige at det hedder nedrykningsspil til foråret.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580351 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 119 brugere logget ind(1 registrerede, 118 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^