SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Alt om Europa League 2010/2011 (af Valglaks) (De simple spørgsmål)

skrevet af [KdW] Hjemmeside E-mail, , 17.05.2010, 20:20
(redigeret af [KdW], 23.05.2010, 21:42)

Nedenstående er udarbejdet af Valglaksen og afventer endelig rettelse og godkendelse

Desværre skal vi ikke spille Champions League kvalifikation, men Europa-bold får vi dog! Vi har nemlig kvalificeret os til den nye version af UEFA-cuppen; Europa League. Her er en samling af de spørgsmål der plejer at blive stillet:

Hvornår indtræder vi i turneringen?

Vi indtræder i 2. kvalifikationsrunde.

Hvornår starter gruppespillet?

Først er der 3 kvalifikationsrunder. Derefter er der en "playoff runde" (også kaldet 4. kvalifikationsrunde). Vinderne af denne runde kommer så i gruppespillet

Er vi seedet? (afventer konfirmering)

Det står nu allerede fast at vi er seedet til både 2. og 3. kvalifikationsrunde. I playoff runden er vi, med 99.8% sikkerhed, ikke seedet. Det kan man læse via denne her hjemmeside. Det er i øvrigt en god hjemmeside at have som bogmærke eller blandt de foretrukne. Der er dog stadigvæk en hypotetisk mulighed. Det kræver at der ikke kommer nogle overraskelser i CL kvalifikationens tredje runde og at 7 ud af de 13 hold der er seedet i Playoff-runden og som indtræder forinden taber.

Hvornår bliver der trukket lod?

Hele kalenderen kan tjekkes her.
en for de utålmodige kan det siges at der til
1. og 2. kvalifikationsrunde bliver trukket lod den 21. juni
3. kvalifikationsrunde den 16. juli
Playoff den 6. august.
Gruppespillet den 27. august

Hvilke hold kan vi møde?
Her er den fulde oversigt dog vil jeg lige kort fortælle om modstander kvaliteten herunder:

Modsat UEFA-Cup årene, så man ikke inddelt i zoner, så vi kan komme til at
møde hold fra hele Europa.

Hvornår skal nye spillere være købt, så de kan være med i EL?

For at være med i 2. kvalrunde er det 9. juli
For at være med i 3. kvalrunde er det 23. juli
For at være med i Playoff er det 9. august
For at være med i Gruppespillet er det 1. september

Hvornår skal vi spille?

De forskellige runder er lagt således:

2. kvalifikationsrunde: 15. og 22. juli
3. kvalifikationsrunde: 29. juli og 5. august
Playoff: 19. og 26. August.

Hvad kan vi optjene af points til vores koefficient?

De sidste par år, så har man kunnet optjene points gennem kvalifikationen.
Det er ændret, altså for selv klub koefficienten. Reglerne er således:

Ryger vi ud i 2. kvalifikationsrunde, så får vi 0.5p + 20% af DKs samlede koefficient.
Ryger vi ud i 3. kvalifikationsrunde, så får vi 1p + 20% af DKs samlede koefficient.
Ryger vi ud i Play Off, så får vi 1.5p + 20% af DKs samlede koefficient.
Points systemet er i gruppespillet:
2p for en sejr.
1p for en uafgjort.
0p for et nederlag

I modsætning til i år er der IKKE points for at kvalificere sig til gruppespillet, dog er man garanteret 2p. Dvs selvom man taber alle kampe, så er man sikret 2p. Dog tæller de garanteret points IKKE med i landets koefficient. Så det er KUN hvis en klub selv optjener de 2p at de tæller med i regnskabet ellers går de ikke.

---
I ved hvem I er <4 - det er mig der er nøgen!

Synes godt om (8) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580347 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 157 brugere logget ind(3 registrerede, 154 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^