SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Nedtakt BIF - Vejle (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 18.10.2021, 14:50

Nedtakt BIF – Vejle

Kampstatistik:

Brøndby Boldbesiddelse 61% Målforsøg 20 (på mål 5)
Vejle Boldbesiddelse 39 % Målforsøg 20 (på mål 6)

En nervøs omgang, hvor vi agerede som et hold i krise, der pludselig er så pressede til at vinde, at vores spil bliver nervøst, forkrampet og til tider panisk. Vigtigt comeback!

Vi stiller i en 3-4-3 fordi vi vil skabe et mere offensivt udtryk. Igen må vi bare konstatere, at en 3-4-3 ikke løser vores altoverskyggende problem, nemlig at vi har en bagkæde der ikke har deres forcer i opspil, og en 6’er der ligeledes heller ikke er verdensmester i den disciplin. Vores opspil er derfor nærmest ikke eksisterende.

Når vi fjerner en midtbanespiller og smider dem i forsvaret så er det jo for at få en fordel defensivt… Det fungerer bare heller ikke. 2 clean sheets i 17 gældende kampe og stort set samtlige mål mod os kommer efter standardsituationer eller indlæg – således også målet til 1-2 i går…

Når vi så samtidig i en 3-4-3 fjerner en midtbanespiller, jamen så løber vi ind i endnu et af sæsonens helt store udfordringer… Vores modstandere kommer i gevaldigt overtal på midtbanen… Det var simpelthen rædselsfuldt at se i går. Rado og Slimane får ingen støtte – der mangler link mellem forsvar og midtbane – og midtbane og angreb. Mens Vejle kunne køre rundt med korte afleveringer fordi de var i overtal, havde vi så langt mellem vores kæder, så vi var tvunget til konstant at aflevere over 10-15 meter – hvilket resulterede i et rædselsfuldt antal boldtab, og en fremragende kombinationsspiller som Slimane bliver slet ikke sat i spil, fordi han skal dække et kæmpe område på midtbanen, og ikke har nogen støtteløb omkring sig…

Og hvornår ændrede det sig? Da vi skifter til 4-3-3… Altså får Cappis ind for Rosted, og Pavlovic ind for Divkovic. Pludselig får vi et link mellem midtbane og angreb, vi er ikke længere i undertal på midtbane, og Slimane får offensive løb omkring sig i Cappis. Vi får stabiliseret midtbanen… Vi har spillet 17 kampe og vundet 4 – 3 af de sejre er kommet med 4-3-3. Det må simpelthen være vejen frem fra nu af og 3 mandsforsvaret bør (i superliga regi) være definitivt slut.

Bedste præstation: Rado
Ringeste: Rosted


Når vi taler Divkovic studsede jeg over hans bedømmelse i aviserne. Han fik bundkarakter, og det undrer mig simpelthen, for han var uden sammenligning vores farligste mand indtil udskiftningen, selvom det i sig selv ikke er et kvalitetsstempel. Hans arbejdsindsats kunne man heller ikke sætte en finger på, men generelt fungerede vores angrebsspil ikke før vi skiftede formation.

Synes godt om (11) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 252 brugere logget ind(2 registrerede, 250 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^