SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Sikke en forvandling af holdet (SydSiden Online)

skrevet af Iver, , 01.03.2023, 13:22

Det er godt nok startet stærkt.
Sejr i alle træningskampene, ja, men det er jo bare træningskampe.
Sejr og 5 mål mod Horsens. Ja, men det er jo bare Horsens.
Og så en fortjent sejr i Herning, som mere eller mindre blev lukket ned.

Nogle gange er det vildt hvor lidt der skal til. I 2001 hentede BIF Mads Jørgensen, samt udlejede Niznik tilbage, og med en storsejr i premieren kom der selvtillid og alle spillere var pludselig 20% bedre end året før. BIF lå nr. 1 fra 1. til 33.spillerunde (vist aldrig sket før eller siden).

For et halvt år siden hentede vi Wass, Vallys og Ohi, som de mest markante. Efter vi hentede dem var vi ubesejret i ligaen indtil den svage kamp mod Viborg (0-2), så allerede her kunne man spore forbedringer.

Nu, hvor de er spillet ind, vi har ændret lidt på systemet, og vi har fået Evjen og Winther ind på holdet. Og vi spiller markant anderledes og får langt mere ud af vores spillere.

Wass har været meget diskuteret. Er han midtbane eller back? Jeg synes kampene har vist, at Wass skal spille back. Jo, jeg så ham gerne på midtbanen hvis han lavede 8-10 mål pr. sæson, men som back kan vi bruge ham på en anden måde (og få plads til både Greve og Bell). Wass er jo ofte en ekstra midtbanespiller der går med frem, lidt lige som da Liverpool havde succes med Trent Alexander-Arnold som playmaker selvom han var højre back.

Det er fantastisk at se på, og nu tror jeg på sejr hver gang vi går på banen. Jeg havde også en god fornemmelse inden Herning, og var irriteret over at vi ikke udnyttede spilovertaget allerede i 1. halvleg. Men det gik jo alligevel.

Synes godt om (24) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580340 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 66 brugere logget ind(1 registrerede, 65 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^