SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Sejr mod Silkeborg (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 23.07.2023, 22:11

Sejr er altid dejligt, men lad os være ærlige, det var rent svineheld vi slipper fra den kamp med 3 point.

Først det positive:

- Fantastisk opbakning!

- 3 point på en svær udebane

- Kvistgården ser ud til at fortsætte sin form fra sidste år og er ved at udvikle sig til vores måske vigtigste spiller.

- Evjen har noget eksplosivt og ekstraordinært i sit spil. Glæder mig til han engang bliver brugt jævnligt.

- Mikkelsen står en kongekamp, og understreger, at målmandsposten ikke nødvendigvis er den mest hastende position der skal besættes (læs: 6’eren). Man of match uden sammenligning.

- Wass spillede ikke yderstopper (selvom han har spillet samtlige kampe i opstarten her - underligt). Han går død for luft til sidst, men hans indlæg og blik for spillet understreger for mig, at han bør være vores foretrukne HB fra nu af.

Og det mindre positive:

- Ingen spilletid til OS - igen…

- på trods af 3 cb’ere er vi rystende ringe til at forsvare eget felt - kun storspil af Mikkelsen og VAR redder vores røv i dag.

- Vi vil gerne spille boldbesiddende bold, men stiller med 3 cb’ere og Rado som enlig 6’er, behøver vel ikke sige mere.

- Med 3-5-2 (eller 5-3-2 som vi spiller det meste af kampen) ender vi i konstant undertal på den centrale midtbane… En pinsel at se Greve og Rado konstant være omgivet af 5 Silkeborgspillere, uden det giver nogen fordele andre steder på banen. Havde nærmest ondt af de 2 gutter der kæmpede en unfair kamp…

- Blas Riveros, satte han en fod rigtigt i dag? Nej - manden er tydeligvis ikke tilpas som WB. Betragter ham som klassisk back der er langt bedre i opspillet end til at sætte 1-2 mand… en omvandrende katastrofe i dag og mindes egentlig ikke nogle gode kampe fra hans side i lang tid.

- Ohi (en spiller der statistisk set er god for et mål hver anden kamp) og Vallys (een af suppens mest kreative spillere) fungerer IKKE i en 3-5-2. 2 så dygtige spillere, fuldstændig usynlige størstedelen af kampen:-(

Lidt kampstatik:

XG for 1.22, imod 2.08
Skud på mål for 10 (4 inden for rammen), skud imod 23 (10 inden for rammen)

Konklusion:

En rigtig fin sejr på en bekymrende baggrund. Kan vitterligt ikke se noget forbedring fra sidste sæson, og undrer mig over hvad vi har øvet os i siden sidste sæson!? Vi spiller ikke presbold, vi spiller ikke hurtigt kombinationsspil, ikke kontrabold. Vi forsøger os med boldbesiddende spil, men med 3 cb’ere og Rado som 6’er virker det en smule ugennemtænkt… Vi har 3 mand i eget felt, men ligner Bambi på isen når bolden er dernede, og fordi vi har en midtbanespiller mindre på banen end modstanderne, er vi konstant i undertal på vores midtbane… Jeg er glad for sejren, men alvorligt bekymret over spillet.

Synes godt om (19) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 63 brugere logget ind(3 registrerede, 60 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^