SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Doktorenergud

05.06.2023, 20:56
(redigeret af Doktorenergud
at 05.06.2023, 21:06)
 


Synes godt om (10)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23 (SydSiden Online)

Sæsonen er heldigvis slut - en rædselsfuld omgang der bød på markant flere lavpunkter end højdepunkter, og som, på trods af mellem 80-90 millioner nye spiller-indkøb, endte med et skandaløst ringe resultat, idet vi endte hele 7 point fra den billigste Europa-plads.

Her en lille opsummering af hvad jeg betragter som højde- og lavpunkterne:

Højde:
- Vi kom i top-6 (at det skete på baggrund af en horribel kamp mod FCN, tjaaa)
- vi slog FCK ude 0-1

Lavpunkter
- 4-1 nederlag til Fck i 4. Runde
- tæsket ud af pokalen af et 2. Divisionshold 4-0
- Fck udligning i overtid hjemme
- 2 ydmygende hjemmebane nederlag til Viborg
- Pryglet 0-4 hjemme af Randers
- Nederlag på straffe til Basel hvor Bjur og Salech gudhjælpemig sparkede (og brændte)
- 3-3 mod AGF efter 0-3 og mand i overtal 16 minutter før tid.

Og så selvfølgelig alt balladen udenom kridtstregerne.

Denne sæson er simpelthen ikke Brøndby værdig, og i mine øjne er det en skandale, hvis den eneste der skal ofres på baggrund heraf, er NF, der aldrig fik en trup der var på plads i tide (eksemplificeret med det materiale han stillede med mod Basel), og ikke fik lov til at starte op med de profiler der trods alt blev indkøbt på sidstedagen i vinduet hvor sæsonen allerede var startet skævt.

Vi bliver nødt til at diskutere CV - I mine øjne er han hovedansvarlig, og stod det til mig, fik han ikke flere dage i sædet som sportslig ansvarlig. Han gav ALDRIG NF en ordentlig trup, han har købt spillere af så tvivlsom kvalitet, og udstyret dem med så lange kontrakter, så vi hænger på så meget middelmådighed så det er deprimerende. Da han endelig begyndte at bruge penge, handlede han uden at ha en klar strategi for hvad vi skulle bruge ift. spillestil, så vi nu er endt med en træner der spiller et system hvor de 3 dyreste indkøb, Vallys, Wass og Ohi ikke har deres forcer… I stedet for at bygge på et fundament til næste sæson, er vi nu så famlende i vores stil, så vi enten er nød til at fortsætte med den defensive spillestil med 5 i bagkæden, eller fuldstændig genopbygge fra bunden.

CV bør være fortid…

Så fik vi også en træner der skulle implementere en ny offensiv og underholdende stil, altid gå efter det ekstra mål og udvikle os hen mod sæsonen 23-24 hvor vi ifølge målsætningen skal være mesterskabskandidater… Det ender, undskyld mig, i en total deroute. Vi ender 7 point fra europa, vi skifter ikke defensivt ind spm lovet - næ vi spiller bare med 3 midterforsvarer i stedet… Han undlader at udvikle os, kører benhårdt efter ligegyldige resultater, undlader at bruge MC og har vitterligt aldrig formået at ændre en kamp på baggrund af taktisk snilde. Ser man på de lavpunkter jeg opsatte, vil den snedige bemærke, at Basel kampen, 1-4 mod Fck var resultater under NF hvor han mildest talt havde en tvivlsom trup… JS har haft spillere til rådighed der i denne sæson blev indkøbt for 80-90 millioner!!! Og han havde endda en lang opstart med en fuld trup pga. vm til at implementere sine ideer. De ideer der alle styrtede til jorden som et korthus få kampe inde i foråret. Han er outmatched og hører ikke hjemme som cheftræner i Brøndby.

Sidst men ikke mindst - Jan Bech… Jeg er så træt af alt det drama den mand bringer med sig. Jeg anerkender alt han har gjort for Brøndby og i mine øjne reddede han reelt klubben i 13-14… Men det er på tide med en formand der ikke konstant skal jogge i spinaten, og som deler fanbasen så meget som han gør. Om det er Oscar-gate, Troels Bech og AZ situationen, Sand ansættelsen og CV rodet, Instagram og jeg kunne blive ved. Jeg er så træt, og vi har brug for en frisk start…

Stod det til mig, skiller vi os af med både CV, JS og Jan… En så elendig sæson skal ikke kun koste NF - det er useriøst… Derudover håber jeg ikke vi hovedløst kaster om os med penge, men rent faktisk får defineret hvordan vi vil spille, hvilke typer vi skal bruge, rydder op i truppen, kigger langsigtet, og så forstærker os markant… Jeg er klar på en mellemsæson igen (dog for Guds skyld med Europa kval) hvis vi ser en tydelig plan, en udvikling, underholdende spil og gnist i spillernes øjne… Det er det vi har brug for nu…

pimp

E-mail

05.06.2023, 22:47

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (3)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23

Enig, men det er svært at definere en spillestil, hvis virksomhedens ledelse ikke er på plads. Så først skal en ny ledelse på plads, så derefter defineres spillestilen.

Troldmanden

06.06.2023, 07:55
(redigeret af Troldmanden
at 06.06.2023, 08:06)


@ pimp
 


Synes godt om (2)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23

Men problemerne i ledelsen og på banen hænger sammen med splittelsen på fanscenen. GFH kan sikkert godt se, at Brøndby 'er en syg patient' og at der nok burde laves radikale ændringer i ledelse og træner team - men tør de det? Nu har de brugt et år på at please orange.. Min påstand er, at GFH ikke tør tage nogle radikale beslutninger denne sommer af frygt for at få (dele af) fanscenen på nakken igen... Samme med 'Onkel Jan', der jo solgte til GFH og siden blev indsat som en overgangsfigur, for at ændringerne ikke skulle føles for store... Han virker ikke som en del af fremtidens løsning, men fortsætter med at blamere sig og lave rav i den i medierne. Det kunne måske accepteres da han ejede klubben, men nu...? Vi hænger nok desværre på CV, JS og Jan Bech - og så må vi alle krydse hvad krydses kan og håbe på det bedste...

muktharsfrikøbsklausul

06.06.2023, 15:51

@ Troldmanden
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23

At ledelsen er røv og nøgler, har da ikke noget med fansene at gøre.

Bare se i de andre klubber rundt omkring i DK, hvor deres ledere har været pis og papir - deres fans har været som de altid har været.

Næh, problemet er, at BIF lancerede 6.4, der handlede om økonomisk ansvarlighed. Og CV er en købmand - en dårlig en af slagsen, men han fik den del af skuden på ret køl.

Returnofthemack

2730 Lykke,
06.06.2023, 09:11

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (3)
Synes ikke om (2)

Sæson evaluering 22/23

Enig, men du glemte, at Oscar Schwartau også på det skammeligste blev kørt ud på et sidespor.

Vi skal have en frisk start, men for pokker for er jeg træt af friske starter i Brøndby. Hvor mange muligheder har vi ikke haft for at vende alting i den rigtige retning, men alligevel har forspildt chancen? 2013, Zorniger, mesterskabet og sikkert mange andre chancer.

Det er, som en vaneforbryder sagde, det samme hver eneste gang - her er der bare ingen plan.
Hvis der skal en frisk start til denne gang igen, skal der virkelig storvaskes, og jeg er derfor enig i din pointe.
Der skal nedskrives en gennemarbejdet strategi - gerne med udgangspunkt i 6.4, og den bliver man ved, om så himmel og hav står i ét. En hvis procentdel af truppen skal være talenter, fast formation etc. Hvor svært kan det være?

Slut med at hente afdankede stjerner hjem til grotesk løn, og så skal vi spille angrebsfodbold. Vi skal ikke have en træner, der siger angrebsfodbold, men i stedet spiller kick and rush, som han heller ikke kan gennemarbejde.

Jeg vil gerne oprigtigt vide, hvad JS har tænkt sig med sæsonstarten. Hvordan vil han spille? Skal talenterne have plads? Hvis han vil ændre formation, spår jeg, at vi er milevidt fra podiepladserne igen efter 10 kampe, og det er så ærgerligt at tænke på, når han havde alle muligheder for et fuldstændigt gratis mesterskabsspil, hvor vi i forvejen ikke kunne nå det store.

Jeg havde haft langt større forståelse for nederlag i næsten alle afskygning, hvis han havde forsøgt at spille Nartey eller Vraa og i hvert fald Schwartau ind som en fast del af holdet. Ynkelig tilgang til trænergerningen.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Paden

E-mail

06.06.2023, 10:22

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (2)
Synes ikke om (5)

Udskiftning

» Stod det til mig, skiller vi os af med både CV, JS og Jan…

Jeg vil godt komme med endnu et argument for, hvorfor JS bør være fortid. Det er en lille ting, men illustrerer meget godt den vattede tilgang, vi efterhånden har udviklet på vestegnen. Jeg er med på, at vi har et dårligere hold, men det spiller simpelthen ingen rolle ift. denne afstemning. Det handler om 'forårets profil'-afstemningen blandt trænere. Neestrup (eller Thorup eller Ståle) har/havde ingen Brøndbyspillere i afstemningerne, men vores træner(e) har intet imod at smide fck-spillere ind blandt top5. Og jeg er med på, at det måske er rationelt at gøre - også ift. ens integritet. Men det skal ikke være rationelt, at være Brøndbytræner, fordi man skal købe ind på værdierne, og her hader vi altså fck. Jeg tror næppe, at Skovdahl havde haft nogle fck-spillere med. Det handler om mentalitet, vilje og kærlighed. Forståelse af os fans. Og det gør JS overhovedet ikke. Magen til usikker og passionsløs (ift. klubben) træner, skal man lede længe efter.

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/sup...enerne-til-foraarets-profil-i-sl

muktharsfrikøbsklausul

06.06.2023, 15:53

@ Paden
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (3)

Udskiftning

Ahh, det kan man gøre i manager, hvor jeg konsekvent undlader at stemme på FCK'ere.

Men i professionel fodbold, må man være lidt mere large.

BIF har ikke haft en forårets profil. Kvisten blomstrede for sent, og resten har spilet som dag og nat.

Mr. Jinx

06.06.2023, 12:13

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (2)
Synes ikke om (2)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

Vi kan vist alle blive enige om at denne sæson har været alt andet end godkendt, både på og udenfor banen.

Der er blevet skrevet meget om dit og dat, og ja, ikke ret meget har været positivt.

Spørgsmålet er nu, hvad skal der ske fremadrettet?
Fyres CV og JS.... det sker nok ikke, og i såfald, så skal det ske i denne uge, så en potentiel ny sportsdirektør kan komme igang med det samme.

Men det sker ikke.

Så mon ikke det bliver en dosis mere med CV, som nu har set at truppen er god nok til at kæmpe med i toppen mod de bedste hold.
Eller det er jo nok det han tager med fra denne sæson, nu hvor vi har vundet et par kampe her til sidst.

Men ærligt, vores trup er langt fra god nok, og vi mangler dæleme 3-4-5 profiler før den er det.

Kort gennemgang af vores trup.

Målmænd:
Mads Hermansen er en klasse keeper, så kan vi beholde ham, er vi mere end godt besat på den post.
Tror desværre bare han skydes afsted til sommer, da vi ikke kan tilbyde europa og buddene nok allerede vælter ind på ham.

Forsvaret:
MÃ¥lscore: -4 (48-52)
Vi er der hold der har lukket 3. flest antal mål ind, og så kan folk sige alt muligt godt om Tshiembe, Lauritsen, Wass, Blas, Alves osv, men forsvaret er bare ikke godt nok.

Vi lukker simpelthen alt alt for mange mål ind, så der skal i den grad ske noget med det forsvar, og jeg håber i den grad på at der bliver ryddet op, samt at vi henter en eller to profiler til bagkæden.

Midtbanen:
Hvem er lederen?
Er det Radosevic som deler vandene eller hvem er det?
Cappis, Bell, Greve, Radosevic, Slimane osv, er jo ikke ligefrem spillere man kigger på, når snakken falder på de 5-10 bedste midtbanespillere i ligaen, og en klub som Brøndby skal da i hvertfald have 1 eller 2 af de bedste midtbanespillere, men det har vi bestemt ikke lige nu.

Offensiven/Angrebet:
Ohi - 24 kampe - 13 mål - Godkendt

Kvistgaarden - 30 kampe - 7 mål ... 6 mål i de sidste 5 kampe, .... potentialet er der da, dog så vi lidt det samme i slutningen af sidste sæson, hvor han også scorede mål til sidst.

Ærligt, jeg har været meget efter ham, det indrømmer jeg gerne og står ved, men jeg stoler altså ikke på ham endnu og vil sku se han kan holde sit niveau over en hel sæson og ikke bare spille godt til sidst i en sæson.
Så selvfølgelig skal vi satse på Kvistgaarden og se om han kan tage næste skridt og holde niveau, dog håber jeg virkeligt vi henter en gardering ind til angrebet, så der er kamp om pladserne, for pt. har vi ingen alternativer med mål i støvlerne til Ohi og Kvistgaarden.

Vallys, startede godt ud, men har nu fået en anden rolle, så han er længere tilbage på banen... så hvad er planen med ham?

Hedlund, Divkovic, Bjørk... væk med dem, for de er ikke gode nok.

Oscar Schwartau skal have mere spilletid og vise han kan tage næste skridt, mens Evjen bare skal klø på.

Men come on, vores offensiv er generelt ikke synderligt imponerende, så der skal tilføres noget mere kvalitet, som kan løfte offensiven endnu mere.

Sådan overordnet set, og med CV´s udmelding om flere profiler og et større budget, så forventer jeg da i den grad vi ser 3-4, måske 5 nye profiler blive hentet til klubben i det kommende vindue.

Jeg tror vi skal holde øje med navne som Jeppe Tverskov, Tobias Salquist og så forlyder det i AaB fan kredse, at Malthe Højholt og Lars Kramer er på vej væk som to af de første, og at Brøndby har vist interesse i begge spillere.

The Pride Of Denmark

Hjemmeside E-mail

2605 BRØNDBY,
06.06.2023, 13:45

@ Mr. Jinx
 


Synes godt om (1)
Synes ikke om (3)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

» Jeg tror vi skal holde øje med navne som Jeppe Tverskov, Tobias Salquist og
» så forlyder det i AaB fan kredse, at Malthe Højholt og Lars Kramer er på
» vej væk som to af de første, og at Brøndby har vist interesse i begge
» spillere.

I det mindste har de erfaring med at spille nedrykningsspil de aab'ere, men altså hvis det er der vi sætter overliggeren, så kommer vi ikke i tættere på top 1.

---
Get off your road for the boys in blue and yellow
4,4,4,1,2,1,1,2,1,1,7,3,3,2,1,1,1,2,2,2,1,2,2,1,2,6,8,3,3,3,9,9,
4,3,x,x,1?

Mr. Jinx

06.06.2023, 15:31

@ The Pride Of Denmark
 


Synes godt om (2)
Synes ikke om (0)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

» » Jeg tror vi skal holde øje med navne som Jeppe Tverskov, Tobias Salquist
» og
» » så forlyder det i AaB fan kredse, at Malthe Højholt og Lars Kramer er på
» » vej væk som to af de første, og at Brøndby har vist interesse i begge
» » spillere.
»
» I det mindste har de erfaring med at spille nedrykningsspil de aab'ere, men
» altså hvis det er der vi sætter overliggeren, så kommer vi ikke i tættere
» på top 1.

Jeg kunne faktisk godt se en fidus i at vi hentede Malthe Højholt for der er krummer i ham. Ydermere er han først i denne sæson kommet ind på AaB holdet, og han har været en af de bedre spillere.

Han er en god defensiv midtbane, er god til at bryde spillet, har flere vundne tacklinger end Rado og Slimane, et højt antal bolderobringer og langt flere succesfulde afleveringer end begge.

Så kan ikke se han ikke skulle være et virkelig godt indkøb, især hvis han kan fåes til spotpris med øje for videresalg om et par år.

Slimane er jo ikke blevet bedre.

muktharsfrikøbsklausul

06.06.2023, 15:54

@ Mr. Jinx
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (2)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

Lasse Berg Johnsen, Odin Thiago Holm, James Gomes.

Desværre to nordmænd, men de vil være fine at få ind i truppen.

mimor

06.06.2023, 20:00

@ muktharsfrikøbsklausul
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

CV har lige lavet den første signing efter slut på sæsonen
Thomas Mikkelsen er nok klar som førstemålmand hvis Hermansen ryger

Returnofthemack

2730 Lykke,
06.06.2023, 20:15

@ mimor
 


Synes godt om (1)
Synes ikke om (2)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

» CV har lige lavet den første signing efter slut på sæsonen
» Thomas Mikkelsen er nok klar som førstemålmand hvis Hermansen ryger

Det er simpelthen til grin. Hvad skal han i truppen? Fortælle de unge om, hvordan det var at være med i slaget ved Dybbøl?

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

mimor

06.06.2023, 22:52

@ Returnofthemack
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

Han kan fortælle de andre målmænd og spillere hvordan man ikke skal gå. ind til en pokalkamp og blive ydmyget

Returnofthemack

2730 Lykke,
07.06.2023, 06:07

@ mimor
 


Synes godt om (3)
Synes ikke om (1)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

Først Kevin Mensah og nu en andenmålmand på 40 - det er simpelthen ikke ambitiøst nok.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

h.n.nielsen

07.06.2023, 07:34

@ Returnofthemack
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Sæson evaluering 22/23 - KATASTROFE SÆSON

» Først Kevin Mensah og nu en andenmålmand på 40 - det er simpelthen ikke
» ambitiøst nok.

Helt enig, vi fortsætter i samme uambitiøse spor

Doktorenergud

07.06.2023, 17:16

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (17)
Synes ikke om (2)

Foruroligende interview

Brøndbylyd har lagt en podcast op, hvor JS evaluerer sæsonen og giver små hints om hvad der er i vente…. Og det er, i mine øjne, et foruroligende interview…

JS nærmest praler over, at vi er det hold i mesterskabsspillet, der har fået flest point. Det er simpelthen usandt. Kampene i slutspillet har givet 14 point… og det er isoleret set ok, men det er altså Fck der har fået flest (17), AGF næstflest (16), samme pointsnit som Viborg (14), 2 flere en FCN (12) og 5 flere end Randers (9). Ved ikke hvem der giver ham hans stats, men det stinker af en træner der griber efter de halmstrå han kan få for at retfærdiggøre egen indsats… Mens han iøvrigt også ser bort fra, at vi har en negativ målscore på 16-18 (-2) på trods af en sejr undervejs hvor vi scorer 5.

Derudover kan I godt forvente mere pragmatisme og indstilling på modstanderne. Vi skal åbenbart både spille med en 3 backs kæde mod nogen modstandere, og 4-backs kæde mod andre!? Det er foruroligende og stinker af i bedste fald famleri, i værste fald en træner der fuldstændig overvurderer egen taktiske formåen.

Interviewet er fuld af bortforklaringer og forsvarstaler. Der er ingen reflektion og han taler i øvrigt sejrrigt om, at man har stoppet blødningen, selvom man selv har været skyld i såret…

Vallys bliver lige smidt under bussen i Viborg kampen. Han saver hans præstation, og ser fuldstændig bort fra, at han havde placeret ham som 6’er og således skyder skylden for den dårlige præstation på Vallys, og ikke på egen disposition.

Derudover bliver Schwartau talt ned, i hans forsøg på at forsvare hvorfor der ikke har været plads til et MC talent, der ender med 4 mål i 17 kampe - imponerende stats i forhold til det antal minutter han fik… Især fordi han flere gange under JS blev sat ind som 8’er i kampe hvor vi skulle forsvare…

I øvrigt ender vi med at være på en lidet flatterende 10’ende plads ift. spilletid til talenter af alle 12 hold i ligaen - hvor er det tæt på en skandale…

Jeg er trist og bekymret for næste sæson. Jeg er fuldstændig overbevist om, at JS og CV ikke er de rigtige for Brøndby og det bekymrer mig, at vi allerede nu er i gang med forlængelser af periferi-spillere, fordi det således tyder på, at klubben ikke er enig med mig…

JesperNord

07.06.2023, 18:38

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (9)
Synes ikke om (2)

Foruroligende interview

Det interview er så tåkrummende pinligt. Det knuser ens tro på Projekt Brøndby, og ingen kan forsvare den ansættelse længere. Komiske Ali aka CV har ansat en, som også lever i en osteklokke. De har intet at tilføre denne klub andet end uduelighed. Fodbolddirektøren har i adskillige sæsoner haft mulighed for at tegne en filosofi og spillestil oppefra og ned i hele ungdomssystemet. Intet er sker. Han køber ind til højre og venstre. Andedams ansættelsen af JS er en katastrofe - en træner der heller ikke kan lægge sig fast på et spilsystem/koncept.

Jeg stemmer for en lysegrøn raus protest eller en anden skinger farve end orange, der markerer det, som den her klub mangler allermest akut: JS og CV’s afskedigelser.

Returnofthemack

2730 Lykke,
07.06.2023, 22:28

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (7)
Synes ikke om (3)

Foruroligende interview

Helt enig.

JS prøver ihærdigt at camouflere sin egen uopfindsomhed og visionsløshed i floskler og tematikker, han har tillært sig, fordi han ved, det er buzzord for Brøndbyfans. Jeg hæftede mig ved, at han forsvarede sin 3-5-2, som jo reelt er en 5-3-2, eller 9-1 om man vil, med, at det var vigtigt at stoppe blødningen, og at det "aldrig er ligegyldigt, om man taber, når man spiller i Brøndby".
Han ved, det er noget, folk kan lide at høre. Problemet er bare, at det dækker over en fuldstændig manglende evne til at udvikle det hold, han er ansat til at forbedre, og ikke afvikle al kreativitet og fremdrift, som han jo reelt har gjort.

Jeg er, som dig, dybt bekymret ved udsigten til en sæsonstart med en træner, der virker til at gå på krykker rent taktisk, og som, hvis du skræller alle lag væk, vel i virkeligheden er rystende bange for at skulle skrue på for mange knapper på holdet. Dette, fordi der så er risiko for at falde igennem og få nederlag som 0-4 mod Randers - nej, så er det bedre at blive ved noget, enhver med en DBU C-træner uddannelse kan se virker.

Det kan godt være, JS ikke taber stort med sin 3-5-2, og at han kan sikre et middelmådigt Brøndbyhold, der aldrig er en komplet fiasko, men en ting er dog også sikkert: Hvis man ikke er modig som Brøndbytræner, kommer man aldrig til at kunne bestride posten, og JS er derfor på sikker vej mod at fyre sig selv. Når han bliver det, vil han blive husket for sin ynkelige kujonagtige tilgang til det taktiske og startopstillingen og ikke for at have været en træner, der havde mandshjerte til at løbe store risici, velvidende, at man kun vinder stort ved at satse stort.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Cappa

07.06.2023, 22:54

@ Returnofthemack
 


Synes godt om (5)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

Vi ender udenfor medaljer, vi ender udenfor europa, vi har ikke givet minutter til en eneste ung spiller udover meget begrænset tid til OS. Vi har ikke et fastsat spilsystem/spilkoncept. Det er mildest talt en forfærdelig sæson, hvor vi på alle mulige parametre har opnået absolut ingenting.

Jesper Sørensen får det alligevel til at lyde som om det har været en ganske udemærket sæson. Det er simpelthen skræmmende, at man kan være så virkelighedsfjern også samtidigt kristere spillere for at falde igennem under hans system på trods af de tidligere har præsteret under anden træner. Dette forår har handlet om EN ting udelukkende, at JS har gjort alt for at undgå en fyring hvilket har resulteret i en situtation hvor man ikke ved hvilket ben vi skal stå på. Jeg ved stadig ikke hvad det er Jesper vil, eller hvordan hans udtryk på banen er, og det virker det heller ikke helt til at han selv gør.

Derudover finder jeg det også lettere foruroligende at JS siger vi skal spille om medaljer fra næste sæson, mens klubbens udmelding er at vi skal være en del af guldkampen. Kan vi ikke for Guds skyld lige forventningsafstemme inden vi melder to forskellige ting ud. Det er en mindre detalje, men det virker uprofessionelt at man melder forskellige ting ud efter hvem man spørger i klubben. Snak nu sammen, og sæt handling bare jeres ord. Lige nu er det intet der viser mig, at vi skulle være i stand til hverken at tage part i guldkamp eller medaljer.

Troels

Melby,
07.06.2023, 23:34

@ Cappa
 


Synes godt om (4)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

Jeg synes at man hører en mand der virker meget usikker når man barberer floskler og selvfølgeligheder væk i det interview.

Der er ingen visioner og når man hører JS snakke til den søde interviewer og ikke være ret tydelig i sin kommunikation, tør jeg ikke tænke på hvordan han er overfor 25 voksne mænd.

Med hensyn til at forventningsafstemme er det bare så typisk Brøndby. Men det er efter denne sæson også helt komplet idiotisk at sige man skal være en del af guldkampen fra næste sæson. Risikoen for ikke at nå sine målsætninger er overvældende store.

Kom nu bare med et delmål der hedder top 6 og fornuftig fremgang på spillestilen, eller noget i den retning. Der er ikke grund til at tale om guld for vi har ikke truppen til at komme i nærheden og vi får det heller ikke blot fordi vi øger budgettet til fcm niveau i et år eller to.

Returnofthemack

2730 Lykke,
07.06.2023, 23:41

@ Troels
 


Synes godt om (5)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

» Jeg synes at man hører en mand der virker meget usikker når man barberer
» floskler og selvfølgeligheder væk i det interview.
»
» Der er ingen visioner og når man hører JS snakke til den søde interviewer
» og ikke være ret tydelig i sin kommunikation, tør jeg ikke tænke på hvordan
» han er overfor 25 voksne mænd.
»
» Med hensyn til at forventningsafstemme er det bare så typisk Brøndby. Men
» det er efter denne sæson også helt komplet idiotisk at sige man skal være
» en del af guldkampen fra næste sæson. Risikoen for ikke at nå sine
» målsætninger er overvældende store.
»
» Kom nu bare med et delmål der hedder top 6 og fornuftig fremgang på
» spillestilen, eller noget i den retning. Der er ikke grund til at tale om
» guld for vi har ikke truppen til at komme i nærheden og vi får det heller
» ikke blot fordi vi øger budgettet til fcm niveau i et år eller to.

Det kan altså ikke passe, vi skal til at melde middelmådige mål ud, fordi Carsten Vagn ansætter trænere med bind for øjnene. Noget andet ville være, hvis der var gang i den helt store strategiændring, hvilket ikke er tilfældet. Lige nu, står vi egentlig bare og jokker i den samme mudderpøl, vi har gjort i snart flere år.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Lunkne

08.06.2023, 08:25

@ Troels
 


Synes godt om (1)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

» Med hensyn til at forventningsafstemme er det bare så typisk Brøndby. Men
» det er efter denne sæson også helt komplet idiotisk at sige man skal være
» en del af guldkampen fra næste sæson. Risikoen for ikke at nå sine
» målsætninger er overvældende store.
»
» Kom nu bare med et delmål der hedder top 6 og fornuftig fremgang på
» spillestilen, eller noget i den retning. Der er ikke grund til at tale om
» guld for vi har ikke truppen til at komme i nærheden og vi får det heller
» ikke blot fordi vi øger budgettet til fcm niveau i et år eller to.

Vi er Brøndby IF, og vi skal altid gå efter, at være en del af toppen. Guld? Nej, det bør vi ikke melde ud, da vi jo reelt så vil ligne idioter. Men for mit vedkommende, bør vi hver eneste sæson melde ud, at vi skal være en del af top-3. Bare gør det til en fast målsætning, så vi slipper for at være vidne til alle de her modsatrettede udmeldinger, hvor folk virker til at være på glat is.

Lunkne

08.06.2023, 08:21
(redigeret af Lunkne
at 08.06.2023, 08:42)


@ Doktorenergud
 


Synes godt om (3)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

Hvis jeg skal starte med det positive, synes jeg faktisk at JS virker mere overskudsagtig, end han har været før. Han joker, og jeg hører ham endelig grine lidt. Om det så er i ren afmagt at han griner, det skal jeg ikke kunne sige :)

Han virker meget fokuseret på, at i Brøndby der skal man altså vinde for enhver pris, og derfor er der ingen badebilletter til bl.a. Masterclass. Men for faen, vi bruger +20 mio om året på Masterclass, det er dér vores primære indtægtskilde befinder sig, så jeg håber da, at der render nogle relativt store talenter rundt dernede. Selvfølgelig skal man ikke bare pege på nogle tilfældige, som skal belønnes bare fordi de spiller i Brøndby, men som bl.a. Nanna har sagt flere gange, har vi en rigtig god årgang i 05, og vores U17 spiller med om guldet.

Nu er både Nartey, Vraa og Clement Bischoff på vej til at blive rykket op og træne med førsteholdet. Det er jeg glad for, men det kan godt bekymre mig, hvor lidt tiltro han virker til at have til de unge. Han roste Schwartau for at komme tilbage fra en dårlig periode, og jeg ser selvsagt ikke det samme som JS til træning, men de gange Schwartau er kommet på banen, er han på ingen måde faldet igennem.

Han nævner også, at vi ikke behøver at koordinere spillestil eller taktik fra førsteholdet og ned igennem ungdomsholdene. Det er jeg sgu lidt i chok over, for at være helt ærlig. Kan ikke engang huske hans svar, men det var noget i retningen af "hvis vi gør det så godt, som vi mener vi kan, skal spillerne selv kunne veksle imellem flere forskellige taktikker".

Jeg lyttede tilfældigvis til Medianos special omkring Pochettinos ansættelse i Chelsea, og her kommer Rasmus Monnerup ind på, at de pragmatiske trænere er ved at være fortid. Det er koncepttrænere, som er vejen frem. Man skal derfor have et koncept, som der bliver castet efter, men endnu vigtigere; man skal have cojones til at holde fast i sit koncept og sin taktik. Hvad tænker spillerne ikke om en træner, som efter ganske få kampe fulstændig sadler om, og ikke tør tro på sine egne ideer? Efter at have hørt JS, er jeg mere end nogensinde fuldstændig overbevist om, at ham og CV tror fuldt og fast på, at den bedste plan for succes, er ikke at have en plan for succes.

Chester

Nørrebro,
08.06.2023, 13:17

@ Lunkne
 


Synes godt om (2)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

»
» Han nævner også, at vi ikke behøver at koordinere spillestil eller taktik
» fra førsteholdet og ned igennem ungdomsholdene. Det er jeg sgu lidt i chok
» over, for at være helt ærlig. Kan ikke engang huske hans svar, men det var
» noget i retningen af "hvis vi gør det så godt, som vi mener vi kan, skal
» spillerne selv kunne veksle imellem flere forskellige taktikker".

Den indgangsvinkel er rar at have. Så skal man ikke stå til regnskab for, hvorfor man afviger fra planen igen og igen.

Vi tabte unødig stort i europæiske kampen under AZ. Havde AZ benyttet andet spilsystem/taktik mod svære hold eller undervej ændre system/taktik, havde vi en forståelse for det.

Jeg tror ikke på js. Han er ikke en lederskikkelse. Jeg vil augmenter med, når AZ/Laudrup/Tom Køhlert dirigeret på sidelinjen under kampene, så "rettede" hele holdet ind. Dette sker ikke under js. Enten kan de ikke høre ham, for han påstår han dirigere under kampen, ellers kan spillerne simpelthen ikke spille i hans system med dertil indrettet arbejdsopgaver, bl.a. Vallys som 6'er.

---
Roj Blake (B'7) - en ægte frihedskæmper.

niear960

08.06.2023, 14:30

@ Chester
 


Synes godt om (1)
Synes ikke om (7)

Foruroligende interview

Jeg tror ikke på js. Han er ikke en lederskikkelse. Jeg vil augmenter med, når AZ/Laudrup/Tom Køhlert dirigeret på sidelinjen under kampene, så "rettede" hele holdet ind. Dette sker ikke under js. Enten kan de ikke høre ham, for han påstår han dirigere under kampen, ellers kan spillerne simpelthen ikke spille i hans system med dertil indrettet arbejdsopgaver, bl.a. Vallys som 6'er.

Hold dig nu for fanden i det mindste til sandheden, Vallys har jo ikke spillet 6’er, herinde kommer den ene konspiration og løgn efter den anden, jeg siger at JS er løsningen i BIF, men hvor længe er det lige han har vøret her, giv nu manden en chance eller ihvertfald prøv at holde dig til fakta, hvis BIF skal skifte træner hvert 1/2 år så er vi da hurtigt det største galehus i DK

Ps. Men måske er det bare fodboldforstanden der
ikke er til mere

Doktorenergud

08.06.2023, 16:26

@ niear960
 


Synes godt om (5)
Synes ikke om (3)

Foruroligende interview

Når man spiller 90 procent af de 67 minutter man fik på banen i rummet mellem forsvar og midtbane, så spiller man defacto en 6’er - også selvom grafikken på holdkortet siger man spiller 8’er.

Jeg kan kun opfordre dig på det kraftigste til at gense kampen (Viborg 25. Maj) og holde øje med Vallys… Han trækkes,, tydeligvis pga taktisk oplæg, ned mellem forsvar og midtbane og fungerer som opspilsstation. Når man kun har 3 afleveringer på modstanderens banehalvdel i 67 minutter, så spiller man altså hverken 8’er, 10’er eller hvad du nu mener han spillede i den kamp…

Hmm, hvem gjorde i øvrigt det samme med vores dengang mest kreative offensiv spiller??? Thomas Frank med tilbagevendte Kahlenberg og det er ødelæggende for vores offensive spil.

Returnofthemack

2730 Lykke,
08.06.2023, 16:55

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (4)
Synes ikke om (2)

Foruroligende interview

Tarveligt, du ødelægger debatten med fakta.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Chester

Nørrebro,
08.06.2023, 20:47

@ Doktorenergud
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

»
» Hmm, hvem gjorde i øvrigt det samme med vores dengang mest kreative
» offensiv spiller??? Thomas Frank med tilbagevendte Kahlenberg og det er
» ødelæggende for vores offensive spil.

Ja, jeg får allerede billederne inden på nethinden. Sørgeligt men sikker konklusionen på dbu-stil.

Konspirationsteorien kunne være at GFH vil lave en tf med js. js får 2-3 år i Brøndby for at lave en Brentford med Crystal Palace og så tjener GFH penge og vi er føden.

---
Roj Blake (B'7) - en ægte frihedskæmper.

Patte

09.06.2023, 08:41

@ Chester
 


Synes godt om (1)
Synes ikke om (0)

Foruroligende interview

» Konspirationsteorien kunne være at GFH vil lave en tf med js. js får 2-3 år
» i Brøndby for at lave en Brentford med Crystal Palace og så tjener GFH
» penge og vi er føden.

Hvis JS laver et move fra Brøndby til Premier League, så er det jo fordi han præsterer godt i Brøndby. Så det skal vi vel ikke brokke os over. Der er ingen badebilletter til sæderne derovre. Hvis JS ikke præsterer og fyres, så er det sgu nok ikke CP han finder sit næste job i.

Chester

Nørrebro,
09.06.2023, 10:04

@ Patte
 


Synes godt om (0)
Synes ikke om (1)

Foruroligende interview

Nu skrev jeg også konspiration.

Jeg nævnte kun cp, da det er en af klubberne som vores ejere har.

Forskellige på tf og js indtil videre var at tf indfriede de sportslige mål i ligaen.

---
Roj Blake (B'7) - en ægte frihedskæmper.

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 57 brugere logget ind(0 registrerede, 57 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^