SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Slutspil droppes i Belgien (SydSiden Online)

skrevet af 1312, Hellerup, , 27.03.2025, 21:30
(redigeret af 1312, 27.03.2025, 23:18)

Jeg synes argumentet om at fordi kvalifikationsspillet ikke har en enorm spænding imellem om man bliver nr. 8 eller 9, er lidt underlig, for disse placeringer i en liga med fx 14 hold heller ikke har nogen spænding og derfor er der jo ikke noget tabt for de hold.

Ofte kan de hold jo blive nr 7 og dermed have en chance for EC kvalifikation.

Hvad angår spænding, så har nuværende system jo mange fordele, der ses formentlig i antallet af tilskuere der kommer til Superliga kampene.

Der er spænding meget langt hen, som en 14 hold liga x 2 kampe ikke kan tilbyde. Derfor tvivler jeg på man opgiver systemet i Danmark. Hvilket jeg også er enig i.

I Belgien havde man en 5. EC plads, som gjorde man kunne dele slutspil ind i 3 grupper. Mesterskab - EC og nedryknings spil

Dermed endnu tættere grupper hvor nærmest alle kampe i sæsonen var ekstrem vigtige.

Jeg forstår heller ikke argumentet om talentudvikling. Der er næppe nogensinde brugt flere ressourcer på talenter og man sælger spillere som aldrig før ud i Europa.

Logikken vil sige, at med øget kvalitet, så vil færre danskere spille i superligaen hen af vejen, da det er nemmere at finde kvaliteten der skal til i udlandet.

Vi kan ikke kræve ligaen skal ned i kvalitet for at udvikle spillere. Det må være spillerne der skal op i kvalitet, hvis de skal spille i SL.

Hvis man virkelig ville øget talentarbejde, så skulle man nok fordele tv-penge mere ligeligt så langt flere spillere i 18-24 år kunne fortsætte spille professionelt i årene efter man forlader et akademi, så også 2. og 3. liga er 100% professionelle.

Top 6 i Danmark skal alligevel tjene deres penge i fremtiden ved at sælge spillere og ikke de sølle milloner pr hold, som Superligaens hold får fra TV. Det er jo et snit tal på 25 mill. Og får de 18 mill istedet og resten går til prof forhold længere nede, så tror jeg på flere professionelle

Jeg synes netop klubber som Viborg, Silkeborg og Randers har vist vejen ved at finde deres niche i talentarbejdet og så udvikle den til at kunne indgå i top 6.

Viborg havde en overgang Holland som fikspunkt man gik efter unge spillere i. Randers har hægtet sig på U-trupper i Frankrig, der har en ekstrem talentmasse at gå på rov i. Og Silkeborg støvsuger 1. og 2. divisioner i Norden.

Fandme skarpt arbejde i de klubber. Tog man bare nordlige Tyskland til og med Hamburg, så er der flere unge spillere i det område end hele Danmark. Der er masser af potentiale hvis man gider.

Men derudover synes jeg ikke strukturen i ligaen kan blive ret meget bedre for at klubberne kan generere penge og dermed professionelle forhold.

Og så synes jeg faktisk også strukturen trods alt har budt på mange forskellige klubber i top 6 gennem årene. Randers, Viborg, Silkeborg, AGF, fcm, FCN, bif, fck har da været og så husker jeg ikke om AaB har været med også, men måske var det før ligaen blev lavet om. Og så har Esbjerg og Sænderjyske jo også været med i toppen tidligere.

Så over tid har der da været mange forbi toppen af ligaen.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580337 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 146 brugere logget ind(3 registrerede, 143 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^